Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 
  • Innovation, trivsel, kommunikation i skolen 7/10 2013

Innovation, trivsel, kommunikation i skolen

    7. oktober 2013
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Konference: Innovation, trivsel, kommunikation i skolen

    Konferencen er et samarbejde mellem Skorpeskolen og proceskonsulent Ulla Hyldgård Worziger.

    Konferencen finder sted d. 4. og 5. april 2014 på Skorpeskolen                        

    Nordre Strandvej 129‎

    3150, Hellebæk

    Visionen bag konferencen

    Visionen er at bidrage til et paradigmeskift i skolen. Et paradigmeskift i retning af mere innovation, motivation, trivsel og samhørighedsfølelse. En nytænkende skole guidet af sine fremtidsdrømme samt en inddragende og varm atmosfære.

    Hvad vil det sige at undervise innovativt? Hvilken forskel gør det for elevernes læring, trivsel og for hele undervisningsmiljøet? Hvordan kan den innovative undervisning kobles med det faglige indhold og hvilken rolle spiller ledelse, kommunikation og (kreativ) fordybelse for den innovative undervisning? Konferencens deltagere introduceres for teori, metoder og konkrete teknikker til at skabe en mere innovativ undervisning, et mere innovativt og inkluderende samarbejde samt en kommunikationsform, der forebygger konflikter. Flere forskellige teknikker og metoder afprøves på egen krop i længerevarende workshops.

    Hvorfor deltage i konferencen?

    Fordi du ønsker at få et større indblik i dine muligheder m.h.t. at undervise eller lede en skole innovativt. Innovation er blevet et meget moderne og dermed et meget anvendt ord, men vi vil belyse, hvad der mere konkret gemmer sig i ’innovativ undervisning’ og ’innovativ ledelse’. Herudover vil vi give bud på kommunikationsformer, der åbner op for konstruktive møder mellem mennesker, da vores måde at kommunikere på er både afsæt og parameter for kvaliteten af de møder, vi har.

    Hvad er formålet med konferencen?

    Ønsket med konferencen er at bidrage til en større samlet viden om, hvilke kommunikative og innovative tiltag, der kan igangsættes i grundskolen for at fremme den generelle trivsel og fremsynethed. Give et indblik i, hvad der rører sig af nye tiltag, hvad der allerede foreligger af erfaringer og pege på veje fremadrettet, der kan betrædes samt øge kendskab til redskaber, der kan anvendes på disse nye veje.

    Læs mere og tilmeld dig konferencen her: http://www.innovationskonference.dk/konference/#nav-header







    Arkiv