Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Ny organisering af arbejdstid: Tilstedeværelse / Hjemmearbejde

    22. februar 2014
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Danmarks Privatskoleforeningens sekretariat får i øjeblikket mange henvendelser om ny organisering af arbejdstid (august 2014), heriblandt spørgsmål i relation til lærernes tilstedeværelse på skolen i arbejdstiden henholdsvis muligheden for at arbejde hjemme. Vi har derfor bedt Moderniseringsstyrelsen om at udtale sig herom.

    Moderniseringsstyrelsens svar kan hentes i boksen til højre.

    Svaret lyder:

    Orientering om Lov 409:

    Hjemmearbejde – hvad gælder?

    Udgangspunktet i lærernes nye arbejdstidsregler, som træder i kraft pr. 1. august 2014, er, at lærerne er til stede på arbejdspladsen i deres arbejdstid. Samtidig er det naturligvis fortsat muligt, at arbejdet kan præsteres andre steder, som ledelsen anviser, fx på lejrskoler, studieture og ekskursioner.

    Skal der indgås en lokal aftale, for at en lærer skal kunne arbejde hjemme?

    Svaret er nej. Der skal ikke indgås en lokal aftale for at en lærer skal kunne arbejde hjemme, da der ikke er tale om en fravigelse af de nye arbejdstidsregler.

    Kan ledelsen pålægge en lærer at arbejde hjemme?

    Nej, en leder kan ikke pålægge en lærer at arbejde hjemme.

    Kan ledelsen imødekomme en lærers ønske om hjemmearbejde?

    Ja. En leder kan i kraft af ledelsesretten imødekomme en lærers ønske om at udføre arbejdsopgaver i hjemmet. Ligesom det foregår på andre arbejdspladser.

    Vi opfordrer skolerne til at kontakte sekretariatet for rådgivning i forbindelse med ny organisering af arbejdstid.







    Moderniseringsstyrelsens svar

    Arkiv