Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Foreløbige Fælles Mål for dansk og matematik er offentliggjort

    3. marts 2014
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Arbejdsgrupperne er nu klar med de foreløbige Fælles Mål for dansk og matematik. I løbet af den kommende måned skal målene afprøves i praksis og drøftes med de faglige foreninger. Den åbne proces går forud for udarbejdelsen af de endelige anbefalinger til ministeren om de nye forenklede Fælles Mål.

    Afprøvning af dansk og matematik

    Dansk og matematik er frontløbere for arbejdet med forenklingen af de nye Fælles Mål. De er nu så langt i deres arbejde, at en række lærere skal afprøve målene i deres undervisning. Lærernes erfaringer skal indgå i det videre arbejde med de nye forenklede Fælles Mål i dansk og matematik og de øvrige fag. Afprøvningen skal sikre, at de nye mål blive et godt redskab for lærerne i deres arbejde med målstyret undervisning, og at målene kan bruges i dialog med forældre og elever.

    De foreløbige mål i dansk og matematik offentliggøres på ministeriets hjemmeside i forlængelse af afprøvningen. Målene fra de to hovedfag skal bruges som eksempel på, hvordan de nye mål vil se ud. På hjemmesiden kan man også se et eksempel på den dynamiske vidensportal, som lanceres i efteråret 2014. Vidensportalen skal være med til at sikre, at målene bliver et godt planlægningsredskab for lærerne.

    Høringsperiode

    Den 9. april 2014 afleverer de i alt 27 arbejdsgrupper deres anbefalinger til ministeren. Målene i de øvrige fag vil være offentligt tilgængelige i forbindelse med høringen over bekendtgørelsen om de forenklede Fælles Mål. Høringen forventes at finde sted i maj 2014. Alle målene vil ligeledes skulle drøftes med folkeskoleforligskredsen.

    De nye forenklede Fælles Mål træder – med undtagelse af målene for de nye fag – i kraft ved skoleåret 2015/16. For håndværk og design, madkundskab, de fremrykkede fremmedsprog og valgfaget medier gælder de nye Fælles Mål fra næste skolestart.

    Læs mere:







    De nye forenklede Fælles Mål træder – med undtagelse af målene for de nye fag – i kraft ved skoleåret 2015/16. For håndværk og design, madkundskab, de fremrykkede fremmedsprog og valgfaget medier gælder de nye Fælles Mål fra næste skolestart.

    Arkiv