Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

"Det er absolut ikke lykken, at vi stiger i elevtal hele tiden"

    18. marts 2014
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • ”Folkeskolereformen og kravet om øget inklusion vil flytte endnu flere børn fra folkeskolen til privatskolerne, og det vil svække folkeskolens rolle som socialt bindemiddel i samfundet. Men selv om hver fjerde barn i hovedstadsområdet nu går på privatskole, har de frie skoler intet ønske om at overtage folkeskolens rolle.” Sådan begynder en artikel i Information d. 15. marts 2014. Her udtaler skoleleder fra Lyngby Private Skole, Karsten Suhr sig.

    Læs hele artiklen her: http://www.information.dk/491230

    Uddrag:

    »Jeg kan godt være nervøs for grundskolen i Danmark,« siger Karsten Suhr på sit kontor på Lyngby Private Skole. Han vurderer, at alene de mange forandringer i folkeskolen vil betyde, at flere forældre sender deres børn i frie skoler.

    »Men jeg håber det ikke. Det er vigtigt at have en god og velfungerende folkeskole. Den frie skole skal være et alternativ eller supplement til folkeskolen, som skal være den store grunduddannelse i Danmark og det naturlige valg. Jeg synes absolut ikke, det er lykken, at vi stiger i elevtal hele tiden.«

    Det ringer ud til endnu et frikvarter. Børn løber rundt på gangene og udenfor.

    Karsten Suhr er også næstformand i Danmarks Privatskoleforening, og han har en holdning til inklusionsopgaven. Det er en vigtig opgave, som også frie skoler skal tage del i.

    »Vi skal sørge for, at alle vores børn oplever det ’normale’, og at de børn, som går i normalklasser, oplever, at nogle børn kan have svært ved det og er anderledes. Den tolerance, man opnår ad den vej, er rigtig god,« siger Karsten Suhr og understreger: »Jeg tror på, vi som frie skoler er parate til at tage den opgave på os.« Han peger på, at de børn, der nu flyttes ud af specialtilbud, også vil havne på de frie skoler. Enten fordi forældrene værdsætter skolernes værdier, eller fordi skolerne ofte er mindre og har færre elever pr. lærer. På Lyngby Private Skole er der børn med ADHD og Tourettes syndrom, som fungerer fint.

    »Vi er en meget struktureret og for børnene meget forudsigelig skole. Det gør nok, at nogle af de børn, som har de her vanskeligheder, har lettere ved at indgå i vores skoleform.«

    Inklusionsdebatten åbner således også op for en anden gammel debat i skoleverdenen: De frie grundskolers sociale ansvar. Kravet om øget inklusion af elever med særlige behov gælder kun folkeskolerne, så de frie skoler kan blot se til fra sidelinjen. Kommer der et barn med ADHD, er en fri skole i sin gode ret til afvise det. Og afvisninger sker ifølge Søndagsavisen på flere privat- og friskoler landet over. Skolerne har ifølge avisen optagelseskriterier i form af »test af elevens faglige niveau, screening af sociale kompetencer, optagelsessamtaler, indhentning af udtalelser fra en tidligere skole eller en prøveperiode i en klasse for at afgøre, om eleven ’passer ind’«.

    Tænketanken Cevea har kritiseret denne udskilning af »elitære enklaveskoler« for at svække folkeskolens funktion som samfundsbærende institution, hvor der skabes en social sammenhængskraft i mødet mellem forskellige børn fra forskellige samfundsgrupper.

    »Vi kan finde skoler, der ikke lever op til det. Det er rigtig ærgerligt, for nogle gange bliver det skudt andre i skoene, at enkelte ikke gør ordentligt. Jeg synes ikke, det er i orden at skrive på sin hjemmeside, at der er bestemte krav, man skal opfylde for at blive elev på den pågældende skole. Man skal bare være barn,« siger Karsten Suhr.







    »Jeg kan godt være nervøs for grundskolen i Danmark,« siger Karsten Suhr.

    Arkiv