Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 
  • 95 procentmålsætningen – pigerne tættere på end drengene 19/3 2014

95 procentmålsætningen – pigerne tættere på end drengene

    19. marts 2014
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Den seneste beregning af den såkaldte profilmodel* viser, at pigerne vil nå målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgangs skal have mindst en ungdomsuddannelse. Drengene ligger på 91 procent, hvilket giver et samlet tal på 93 procent i 2012. Resultatet ligger på samme niveau som i 2011.

    Efter at have været stagneret i flere år, er andelen med mindst en ungdomsuddannelse steget fra 88 procent i 2009 til 93 procent i 2011 og 2012, dvs. en stigning på fem procentpoint.

    Status 2012 for opfyldelse af 95 procent målsætningen opdelt på køn og herkomst. Andel i procent af ungdomsårgang 2012, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse:

    Alle
    - samlet: 93 procent
    - dansk herkomst: 94 procent
    - udenlandsk herkomst: 87 procent

    Piger
    - samlet: 95 procent
    - dansk herkomst: 95 procent
    - udenlandsk herkomst: 92 procent

    Drenge
    - samlet: 91 procent
    - dansk herkomst: 92 procent
    - udenlandsk herkomst: 81 procent

    Kilde: Profilmodellen 2012 UNI-C  


    *Fakta om profilmodellen

    Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af de kommende 25 år under følgende antagelser:

    Vi kan anvende profilmodellen til at vurdere, hvad det samlede uddannelsessystem formåede i de år, hvor de unge gik i ottende og niende klasse. Dermed kan vi også anvende fremskrivningen til at sammenligne uddannelsessystemerne over tid, blandt andet målt ved størrelsen af andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse.

    Af de 93 procent, der forventes at tage mindst en ungdomsuddannelse, forventes de 89 procent af alle unge at gennemføre en ungdomsuddannelse, mens fire procent forventes at gennemføre en videregående uddannelse uden en ungdomsuddannelse.

    Det kan eksempelvis være personer, som optages på en videregående uddannelse uden en fuld ungdomsuddannelse via erhvervskompetence og hf-enkeltfag (fx sygeplejerskeuddannelsen eller pædagoguddannelse) eller via en optagelsesprøve (fx kunstneriske og musiske uddannelser).







    Efter at have været stagneret i flere år, er andelen med mindst en ungdomsuddannelse steget fra 88 procent i 2009 til 93 procent i 2011 og 2012, dvs. en stigning på fem procentpoint.

    Arkiv