Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Møder om arbejdstid: Skoleforeningerne, UVM og Moderniseringsstyrelsen

    24. marts 2014
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Mandag d. 24. marts løb første møde af stablen i den række af orienteringer omkring ny organisering af arbejdstid, som er arrangeret i fællesskab af skoleforeningerne, Undervisningsministeriet og Moderniseringsstyrelsen.

    Hent materiale fra møderne her på siden.

    Efter indledning fra skoleforeningerne gik afdelingschef fra Undervisningsministeriet Per Hansen på podiet og forklarede, hvordan hele øvelsen omkring arbejdstid er en del af et generelt kvalitetsløft af grundskolen – ja, af hele uddannelsessektoren. Dette blev efterfølgende bakket op af konsulent fra Moderniseringsstyrelsen, Tina Jessings oplæg. Det er vigtigt at fastholde fokus på, at de nye regler er et middel til et kvalitetsløft. Man skal starte med at finde ud af, hvad det er for en skole, man ønsker at have. Bagefter dykker man ned i cirkulærer og undersøger reglerne.

    Moderniseringsstyrelsen taler om de nye arbejdstidsregler som et paradigmeskifte; fra detaljeret styring til overordnet ramme, fra regler til god personalepolitik, fra ressourcer bundet i overenskomsten til fuld ledelsesret osv. Det kræver en ny form for ledelse.

    Chefkonsulent i Moderniseringsstyrelsen Carsten Carlsen gennemgik herefter arbejdstidsreglerne under følgende temaer: Overblik over reglerne, arbejdstidens længde, arbejdstidens opgørelse, overarbejde, særregler og undervisningstillægget. Dagens sidste temaer var værnsreglerne, arbejdsmiljø og samarbejde.

    Der deltog 220 personer i København. Der afholdes tilsvarende møde i Slagelse d. 26. marts, i Middelfart d. 31. marts og i Århus d. 4. april. Møderne er for skolernes ledelser.







    Hent materialerne her:

    Arkiv