Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Forskning: Hvilke tiltag kan styrke undervisningsmiljø og trivsel?

    26. marts 2014
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Forskningskortlægning giver inspiration til hvilke tiltag, der kan styrke undervisningsmiljøet og dermed elevernes trivsel.

    Professionel erfaring og varieret undervisning styrker trivslen og undervisnings­miljøet. Forskningen peger på, at det er vigtigt, at lærerne og pædagogerne har praktisk erfaring og viden om, hvordan man arbejder med trivsel i det daglige, så de kan løfte opgaven.

    Eksempler på indsatser, der styrker undervisningsmiljøet og trivslen:

    Innovativ matematik i form af et computerspil, hvor eleverne løser sudoku, konkurrerer i hurtigtælling og beregner tidsforskelle. 

    Udeskole med undervisning i det fri. Undervisningsmaterialet kan være sten, grankogler og grene, som bruges både i matematik, geografi eller andre fag. Undervisningen opstår i sampil mellem elevernes erfaringer og refleksion over egen læring. Særligt drengene trives med denne undervisningsform. 

    Indsatser med fysisk aktivitet af høj intensitet, der fremmer koncentrationsevne, selvtillid og overskud til at lære. 

    Eleverne undervises i brugen af mindfullness-teknikker såsom afslapnings-, yoga- og massageøvelser, der tager udgangspunkt i berørings- og sanseterapi. Børnene udforsker deres sanser og lærer betydningen af positiv berøring. 

    Personliggørelse af klasseværelset. Eleverne sætter deres eget præg på udsmykningen af klasseværelset ved brug af deres egne plancher, tegninger, og billeder, som placeres i øjenhøjde. Hensigten med personliggørelsen er at give børnene tryghed og større ejerskabsfølelse over læringsrummet.

    Læs forskningsrapporten her: Forskningskortlægning: Undervisningsmiljø og trivsel (pdf)

    *Den nye kortlægning af forskningen inden for undervisningsmiljø og trivsel er gennemført af Rambøll, Dansk Clearinghouse, VIA University College, UCC og Metropol for Undervisningsministeriet. Der er hovedsagligt brugt international forskning i kortlægningen.

     

    Den nye kortlægning af forskningen inden for undervisningsmiljø og trivsel er gennemført af Rambøll, Dansk Clearinghouse, VIA University College, UCC og Metropol for Undervisningsministeriet.

    Arkiv