Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 
  • Noget skal gøres anderledes! 2/4 2014

Noget skal gøres anderledes!

    2. april 2014
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • For at elever er forberedt til morgendagens verden, har de brug for mere end at kunne mestre et repertoire af facts og procedurer. Elever er nødt til at blive i stand til at håndtere ukendte situationer, hvor virkningerne af deres handlinger ikke er forudsigelige. Når de bliver bedt om at løse problemer, hvor der ikke er en færdig strategi, skal de være i stand til at tænke fleksibelt og kreativt om, hvordan de overkommer de barrierer, der står i vejen for en løsning.

    Desværre er danske elever i grundskolen kun middelgode problemløsere set i forhold til gennemsnittet i OECD. Det viser de nu offentliggjorte resultater af undersøgelsen af kompetencer i problemløsning, der var en del af PISA 2012. Ifølge undersøgelsen mangler lidt over 20 procent af eleverne i Danmark funktionelle kompetencer i problemløsning. Det betyder, at de viser problemløsningskompetencer, der gør det vanskeligt for dem at deltage effektivt og produktivt i et moderne samfund.

    PISA-testens fokus

    PISA-testen har fokuseret på elevernes generelle evne til at ræsonnere og styre problemløsningsprocesser samt på deres vilje til at gøre det. En del af testens problemløsningsopgaver er interaktive og giver dermed mulighed for at registrere, hvordan eleven har grebet opgaven an, hvilke informationer eleven har anvendt, hvor lang tid eleven har brugt på de enkelte dele osv.

    Problemsituationens natur

    Er al den information, der er nødvendig for at løse problemet givet fra starten af eller ej? Danske elever ligger relativt højt i forhold til at være bedst i statiske situationer, hvor al relevant information, der skal bruges til at løse problemet med, er vist fra starten. Dermed ligger danske elever ikke højt, når det kommer til såkaldt interaktiv problemløsning, altså når ikke al information er givet fra starten af for at undersøge problemsituationen.

    Man kan mene, at en høj kompetence i interaktive situationer vil være en fordel i det samfund, vi har i dag.

    Problemløsningsprocesser

    De vigtigste kognitive processer, der er involveret i løsningen af en given opgave er for det første evnen til at undersøge og forstå den information, der introduceres sammen med problemet. Her placerer danske elever sig på OECD-gennemsnittet. Det samme gælder for evnen til at repræsentere og formulere, altså det at man verbalt, grafisk eller på anden vis kan vise problemsituationen og formulere hypoteser om de relevante faktorer og relationer mellem dem.

    Danske elever klarer sig bedre, når det kommer til planlægning og udførelse. Danske elever ligger over OECD-gennemsnittet i forhold til at etablere en plan ved at sætte mål og delmål og udføre de sekventielle trin, der er identificeret i planen.

    Problemløsningens kvalitet

    Danske elever klarer sig absolut dårligst og ligger under OECD-gennemsnittet, når det kommer til det at kunne monitorere og reflektere – at kunne monitorere fremgang, reagere på feedback og reflektere over løsningen, den information, der leveres med problemet, eller den strategi, der er valgt.

    Man kan altså konkludere, at danske elevers evner, når det kommer til at indhente viden ikke er værd at prale af. Danske elever er bedre til anvende viden, når de skal planlægge og udføre i forhold til en problemstilling, men det må umiddelbart siges, at det ville være at foretrække, hvis eleverne også var gode til at monitorere og reflektere i problemløsningssituationer, da dette har væsentlig betydning for problemløsningens kvalitet.

    Nøglen til modstandskraft og succes

    Man kunne måske have forventet, at danske elever ville have særlige forudsætninger, da vi både i førskolen og i grundskolen lægger megen vægt på leg og kreativitet, har meget fokus på problem-og projektbaseret undervisning, gruppearbejde og selvstændigt arbejde og mindre vægt på udenadslære og gentagne rutiner. Måske skal der stilles skarpere på nogle delkompetencer? Noget skal gøres anderledes. Vores elever står over for en fremtid, som i stigende grad kendetegnes ved omskiftelighed og udvikling. Derfor er dét at kunne tilpasse sig, at kunne lære, at turde prøve nye ting og altid være parat til at lære af fejltagelser, nøglen til at opnå modstandskraft og succes i en uforudsigelig verden.

    Her og nu er kun knap 9 procent af eleverne i Danmark meget dygtige til problemløsning.







    Arkiv