Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Evaluering af kommunernes arbejde med inklusion

    24. april 2014
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Resultaterne i en ny evaluering danner afsæt for 20 kommuners videre arbejde med at nå målene for inklusion. I alt har godt 6.500 lærere, pædagoger, PPR-folk samt skole- og dagtilbudsledere deltaget i undersøgelsen. Det viser sig, at der er mange fællestræk i forhold til status, og hvilke udfordringer ledere og ansatte ser som de største – på trods af forskellige forudsætninger.

    Generelt vurderer medarbejderne på skolerne, at deres succes med inklusionsarbejdet ligger på 3 på en skala fra 1 til 5. Jo mere positivt lederne og medarbejderne vurderer det tværfaglige samarbejde, organiseringen af samarbejdet, kompetencer og ressourcer samt holdningen til inklusion – jo bedre vurderer de, at arbejdet med inklusion lykkes.

    Arbejdet med børnene er det centrale for lærerne og pædagogerne, og det er her, at de ser de største udfordringer i arbejdet med inklusion. Blandt andet efterspørger lærere og pædagoger yderligere støtte til det daglige arbejde med børnene og bedre adgang til faglig sparring.

    Rapporten indgår i det igangværende samarbejde mellem Undervisningsministeriets læringskonsulenter og samarbejdskommunerne, og resultaterne vil blandt andet blive brugt til at fokusere samarbejdet yderligere. Samtidig vil rapporten fungere som sammenligningsgrundlag for den kommende midtvejsevaluering i 2014 og slutevalueringen i 2015.

    Læs mere:

    Tværkommunal baselinerapport







    Jo mere positivt lederne og medarbejderne vurderer det tværfaglige samarbejde, organiseringen af samarbejdet, kompetencer og ressourcer samt holdningen til inklusion – jo bedre vurderer de, at arbejdet med inklusion lykkes.

    Arkiv