Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Kvalitets- og tilsynsstyrelsen på skolebesøgsdag med DP

    5. maj 2014
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Direktion, kontorchefer og medarbejdere i Undervisningsministeriets Kvalitets- og tilsynsstyrelse har i dag været på skolebesøg med Danmarks Privatskoleforening.

    Kvalitets- og tilsynsstyrelsen besøgte to af foreningens medlemsskoler, der på mange måder er forskellige.

    Sankt Ansgars Skole er en lille lokalforankret privat grundskole på Nørrebrogade i København, altså midt i hjertet af Nørrebro. Sankt Ansgars Skole er en kristen privatskole på katolsk grundlag. Mange af skolens traditioner og særlige tilbud har deres udspring i kirkeåret og katolsk praksis. Både katolikker, protestanter, ateister, frikirkelige, muslimer og elever med anden religiøs baggrund kan optages på Sankt Ansgars Skole. Skolen skelner ikke mellem sprog, kultur, social status eller religion - alle er velkomne.

    Frederikssund Private Realskole er en af landets ældste og største Privatskoler. Skolens formål er i samarbejde med forældrene at sikre, at eleverne får et solidt fagligt grundlag for videre uddannelse og arbejde. Skolen arbejder bl.a. fokuseret med tidlig sprogstart, brug af IT i undervisningen, evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og inklusion. Skolen lægger vægt på tryghed og gensidig respekt for at medvirke til elevernes personlighedsudvikling, så de bliver selvstændige og hensyntagende.

    Kvalitets- og tilsynsstyrelsen oplevede undervisning, ledere, medarbejdere og elever på begge skoler, og trods skolernes forskellighed geografisk og størrelsesmæssigt og trods forskellige elevgrundlag og fokusområder var følgende værdimæssige fællestræk tydelige - de fællesværdier, der synes at kendetegne alle Privatskoleforeningens medlemsskoler: Faglighed, fælleskab og samarbejde, tradition og fornyelse  - og ”plads til alle”.

    En sådan ”skolebesøgsdag” er til gavn for både Kvalitets- og tilsynsstyrelsen, DP og medlemsskolerne: Det er godt at kende  - og kende til, når man på forskellige planer arbejder med de frie grundskoler.



    Læs mere om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

    Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen er en styrelse i Undervisningsministeriets koncern.

    Styrelsen har ansvaret for kvalitetsudvikling, test og eksamen, tilsyn, tilskud og controlling.

    http://www.ktst.dk/

    •        






    En sådan ”skolebesøgsdag” er til gavn for både Kvalitets- og tilsynsstyrelsen, DP og medlemsskolerne: Det er godt at kende - og kende til, når man på forskellige planer arbejder med de frie grundskoler.

    Arkiv