Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Fokus på elevfravær

    10. juni 2014
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Der vil forventeligt blive sat fokus på elevfravær de kommende dage, efter at DR har lavet en analyse af fraværstal for alle årgange og folkeskoler i Danmark. Det er sket på baggrund af tal, som skolerne har indrapporteret til UNI-C under Undervisningsministeriet.

    Analysen viser, at der er stor forskel på, hvor meget elever i folkeskolen rent faktisk går i skole. På skolen med mest elevfravær mister eleverne i gennemsnit et års skolegang i løbet af et skoleliv. Eleverne var gennemsnitligt væk 20,5 dage sidste skoleår.

    I gennemsnit har alle danske folkeskoleelever i hele landet 11,4 fraværsdage per elev.

    Der kan være mange grunde til et højt fravær, eksempelvis kronisk syge elever. Derfor siger fraværstallet alene ikke noget om skolens eventuelle udfordringer, men folkeskolerne er i deres afrapportering forpligtede til at dele alt elevfravær op i sygdom, lovligt og ulovligt fravær.

    Generelt er der ingen tvivl om, at meget fravær er skadeligt for skolelever: ”De bliver simpelthen ikke lige så dygtige, som deres kammerater, der møder op. Og de risikerer at blive udstødt af fællesskabet”, siger Andreas Rasch-Christensen ph.d., Forsknings- og udviklingschef fra Via University College.

    Fraværet på landsplan ligger per elev på 6,8 dages sygdom, 3 dages lovligt fravær og 1,6 dages ulovligt fravær.

    De private – frie grundskoler er ikke en del af statistikken, da skolerne ikke på samme måde er forpligtet til at indrapportere fraværsoplysninger. Skolerne skal er dog garantere opfyldelsen af undervisningsforpligtelsen. Det fremgår blandt andet af Lov om frie grundskoler: ”Skolens leder påser, at de undervisningspligtige elever deltager i undervisningen, og kan forlange, at forældrene giver skolen skriftlig oplysning om grunden til en elevs udeblivelse fra undervisningen. Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolens leder forlange lægeattest. Hvis en elev ikke opfylder undervisningspligten, indberetter skolens leder det til kommunalbestyrelsen i elevens bopælskommune”.

    Læs mere her:

    Systematik har sænket fravær i Aarhus med 30.000 dage

    Danmarks højeste skolefravær: Eleverne mister et års skolegang

    GRAFIK: Så meget skolefravær har dit barns klassetrin







    Arkiv