Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Børn er ikke ens – det skal skolerne heller ikke være

    13. august 2014
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Bo Birk Nielsen: Privatskoleforælder, Lektor på pædagoguddannelsen Aalborg, Bestyrelsesmedlem på Skipper Clement Skolen i Aalborg, Bestyrelses medlem i DP. Kronik i Information d. 13. august 2014

    Børn er ikke ens – det skal skolerne heller ikke være

    Folkeskolen skal være for de fleste, men det danske samfund har brug for bredde i pædagogiske, ideologiske, religiøse og tematiske tilgange til skole. Privatskolerne repræsenterer valgfriheden og den vigtige værdi om at tage hensyn til minoriteter

    Af Bo Birk Nielsen

    Når jeg fortæller, at mine børn går på en privatskole, bliver jeg ofte spurgt, hvorfor jeg ikke har valgt den lokale folkeskole. Hvad der er galt med den?

    I den offentlige debat hører man ofte, at det er ødelæggende for Folkeskolen, når privatskolerne vokser. Og man støder på fordomme om, at fravalget af folkeskolen handler om slippe for folk med et andet socioøkonomisk udgangspunkt. Forældre, der vælger en privatskole til deres børn, er asociale, og de ødelægger sammenhængskraften i samfundet, lyder det.

    I de fleste tilfælde holder de negative forestillinger om privatskoleforældrene ikke. Der skal selvfølgelig være en passende balance mellem antallet af elever på de frie grundskoler og Folkeskolen, men for rigtig mange forældre handler valget af privatskole mere om et aktivt tilvalg af nogle bestemte værdier, som findes på netop den pågældende skole, end om et direkte fravalg af Folkeskolen.

    Valg af privatskole er nemlig et aktivt tilvalg, der løbende kræver forældrenes indlevelse og forpligtelser i samarbejdet med skolen. Mange privatskolers aktive skole-/hjemsamarbejde betyder i praksis, at forældre har en pligt til at deltage ved skolens særlige arrangementer. Når de melder deres børn ind i en privatskole, melder de altså også sig selv ind i skolens fællesskab med mødepligt til forældremøder med videre. Aktiv deltagelse er ikke noget, man som forældre eller elever har reel mulighed for at vælge fra, for fællesskabet omkring skolen – og ikke mindst fællesskabet om klassen som enhed – forudsætter, at alle deltager. Dermed ikke sagt, at man ikke kan støde på denne kultur i Folkeskolen. Det er bare mere udbredt på privatskolerne.

    Forpligtende værdifællesskab

    I min families tilfælde er der en velfungerende folkeskole i lokalområdet, der også kunne have udgjort rammen for vores børn, men vi havde et godt kendskab til en nærliggende privatskoles værdier. Det er værdier som ansvarlighed, faglighed, strukturerede rammer og et internationalt perspektiv. Det er formentlig ikke enestående for netop den skole, og det kan da også være vanskeligt at præcisere helt, hvad der opfattes som værdier for en god skolekultur. Der er vel ikke nogen skole – hverken folke- eller privatskole, der med respekt for sig selv ikke har ansvarlighed og faglighed som overordnet værdi. Det, man som forældre vælger på den frie grundskole, er måden, disse værdier tolkes, udleves og afspejles i undervisning og skolens dagligdag.

    Når der er tale om et aktivt tilvalg af nogle bestemte værdier, bliver privatskoler holdningsprægede skoler, der sammen med en høj grad af gensidighed i samarbejdet mellem forældre og skolen udgør den evne, som privatskolen har til at flytte børnene læringsmæssigt. Engagementet i valget af skole og i det daglige samarbejde hænger ikke nødvendigvis sammen med, at der lidt populært sagt er bøger i reolen og klaver i hjemmet. Selv om forældrenes uddannelsesniveau har en stor betydning for børnenes uddannelse, så har det også en stor betydning for børnenes udgangspunkt for skolegangen, at der aktivt søges deltagelse i et gensidigt forpligtende værdifællesskab om skolen. Jeg er overbevist om, at det har en stor værdi for det danske samfund, at forældre selv tager medansvaret for undervisningen af deres egne børn.

    Plads til at vælge

    På den anden side kan Folkeskolen også sagtens være et aktivt tilvalg, men ikke med den begrundelse, at den er en holdningsskole, der repræsenterer nogle bestemte værdier. Folkeskolen styres overordnet af de folkevalgte politikere i folketing og kommune, mens en fri grundskole i bund og grund er forældrenes skole.  Det betyder, at det er skolens bestyrelse – som oftest består af forældre – der har ansvaret for den overordnede ledelse af skolen og det økonomiske ansvar for skolen. Privatskolens leder har det pædagogiske ansvar og varetager den daglige ledelse og kontakten til hjemmene. Ideen, værdien, den pædagogiske grundholdning er det, der giver motivation og ejerskab. Ejerskabet giver børn og forældre en glæde og tilfredshed. Ejerskabet skaber forældre, der påtager sig alle mulige former for opgaver og ansvar i forhold til skolen eksempelvis det overordnede ledelsesarbejde i bestyrelsen.

    Når det er sagt, bør Folkeskolen være det naturlige valg for de fleste, fordi den repræsenterer det, som det demokratiske flertal i Danmark vil med sin skole. Den er flertallets skole. Men der skal også være plads til vælge. De frie grundskoler repræsenterer mindretalsretten.

    Skoletilbud til alle

    Når ikke alle børn og familier er ens, så skal alle skoler heller ikke være ens. Der skal være plads til en bredde i pædagogiske, ideologiske, religiøse og tematiske tilgange til skolen. Der skal være plads til at gå i skole og holde skole i overensstemmelse med opfattelser og menneskesyn.

    Udover valgfriheden og vores samfunds vigtige værdi om at tage hensyn til minoriteter, så gavner friheden til andre skoleformer også den hele grundskole, at der er fysiske og mentalt rum for andre tilgange til læring. Der er uden tvivl mulighed for at kigge ind over hækken til andre skoleformer for at lade sig inspirere. Jeg er sikker på, at det, at der findes en fri grundskole ved siden af Folkeskolen, kan være med til at udvikle den samlede grundskole og sikre, at der er et skoletilbud til alle uanset værdi- og læringssyn.

    Rigtig reform

    Det er vigtigt for læring, at der kan ske udviklingsarbejde med undervisningens indhold og metoder. Det skabes dog ikke kun ved at have en passende balance mellem størrelsen af de frie grundskoler og Folkeskolen, men også ved at Folkeskolen løbende udvikles og gives frihedsgrader hertil. Folkeskolereformen stiller da på mange områder også dette i udsigt i forhold til blandt andet forenklinger og mere fleksible regler, men også i forhold til den væsentlige øgede indflydelse til forældre, som er en forudsætning for en god skole. Forældres nærværende og aktive deltagelse i værdifællesskabet omkring Folkeskolen smitter ligeledes af på børnenes motivation for læring og deltagelse i undervisningen uden uro og mobning.

    Reformen er altså et skridt i den rigtige retning, fordi dens hovedsigte er at løfte elevernes faglige niveau. Godt 15 procent af eleverne forlader i dag grundskolen uden tilstrækkelige læse- og matematikfærdigheder. Vi udvikler ikke de fagligt svage eller stærke elevers potentiale. Samtidig er det ikke imponerende, hvad vi opnår med hensyn til at bryde den negative sociale arv.

    Det  afgørende er, at debatten om Folkeskolen over for privatskolerne ikke gøres til en konflikt mellem de to skoleformer. Vi bør i stedet sikre nogle gode vilkår for begge skoleformer, så det bliver et positivt tilvalg for forældre, uanset om de vælger det lokale fællesskab i en folkeskole eller en privatskole. Usikkerhed og konflikter omkring Folkeskolen skal løses der, samtidig med at privatskolens stabilitet og frihedsgrader sikres af nogle rimelige vilkår. En mangfoldighed af skoleformer gavner os forældre og samfundet som helhed.

    Bo Birk Nielsen er lektor på pædagoguddannelsen Aalborg

    Kronikken er bragt i Information d. 13. august 2014

     







    Bo Birk Nielsen

    Arkiv