Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Vi vil ikke have discountundervisning. Vi vil have kvalitet!

    18. august 2014
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • TV2-News kører i dag (15.08.14) en historie, de kalder ”Frustreret lærers nødråb: Vil I have discountundervisning?”

    En folkeskolelærer problematiserer de nye arbejdstidsregler: ”De ændrede arbejdstidsregler - hvor lærerne skal forberede sig på skolen og holde fri derhjemme – betyder (..), at Rikke Petersen efter en arbejdsdag fyldt med undervisning og møder ikke har tid til at forberede sig til næste dag”.

    Dette udsagn vidner om, at den nødvendige forandring af skolens struktur, processer og kultur endnu ikke er sket. Men for pokker. Den nye organisering af arbejdstiden er 14 dage gammel! 

    Forandring er besværlig

    Forandring giver uro. Forandring er besværlig. Frustrerende. Og den kan være nødvendig! Der er ingen tvivl om, at varige forandringer indtræffer, når der er tid til at ledelse og medarbejdere kan tage forandringen til sig. I en skoleverden er det vigtigt, at man sammen udstikker den fælles retning og de fælles mål samt aflærer det gamle og lærer det nye. Det er den måde, der skabes ægte ejerskab til den virkelighed, som bliver skabt. Desværre er der ikke altid tid til at få det gennemført på den bedste måde. Men man må prøve! Derfor skal lederen gå foran og fortælle, hvordan det hele hænger sammen. Det er kommunikationen af sammenhænge, der er vigtige for, at medarbejderne oplever forandringerne som meningsfyldte: Sammenhængen til den enkelte medarbejder, sammenhængen med hvad skolen vil, sammenhængen med hvilke mål skolen stræber efter.

    Sæt fokus på kvalitetsbegrebet

    Danmarks Privatskoleforening mener, at man kan støtte op om den følsomme proces ved at sætte fokus på kvalitetsbegrebet, således at processen ikke kommer til at handle om implementeringen af et nyt, ovenfra dikteret arbejdstidssystem. En proces båret af en retorik, der siger: Sådan er det bare, hold kæft og følg med! En proces, der skaber en ”dem og os kultur”. Men en proces, hvor skolens ledelse er garant for, at der tages afsæt i det meningsdannende, og det, der i virkeligheden er det vigtigste for skolen her og nu og i det lange løb, nemlig at sikre en grundskole med høj kvalitet.

    Når alt er lige gyldigt

    Det værst tænkelige er en ledelse, der finder, at alt er lige vigtigt – eller lige gyldigt. Når alt er lige vigtigt, er der ingen rammer. Der er ikke noget at styre efter. Det lige gyldige bliver ligegyldigt! Det bedst tænkelige er en ledelse, der er med til at sætte tydelige rammer, hvorfra der kan ageres. Hvad har værdi? Hvad er godt, og hvad er skidt? Hvad vil vi have mere af? Hvad vil vi ikke have? Hvad er kvalitet for os?

    Først når dette er på plads, er det muligt at sætte nogle få og klare mål, som alle kan sætte kursen efter. Først derefter finder man ud af, hvordan ressourcerne og tiden skal bruges.

    I den proces, der foregår på skolerne, er det enormt vigtigt, at der kan findes ”noget større” at sigte mod – noget, der kan løfte udfordringen og processen til at handle om noget helt andet end indføre nogle nye arbejdstidsregler. Målet må i bund og grund være at skabe en bedre skole.

    Men det forudsætter en ledelse, der er dygtig til at udforme og italesætte værdier og visioner, der appellerer til medarbejdernes håb og længsler. Vi er parate til forandring, hvis vi ser muligheden for at skabe et bedre liv for os selv og for andre – og hvor er der bedre mulighed for dette end i skoleverdenen?

    SD/DP/150814







    Arkiv