Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Lovforslag om tilskud til specialundervisning fremsat

    26. marts 2015
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Regeringen har fremlagt et lovforslag om en ny og enklere taxameterbaseret model for tilskud til specialundervisning og specialpædagogisk bistand på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. Fremover får skolerne et fast tilskud pr. elev i stedet for løbende at skulle søge om støtte. Modellen skal føre til bedre tilbud til elever med særlige behov.

    I dag skal frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler løbende søge om tilskud til specialundervisning for hver enkelt elev med særlige behov. Det giver en stor administrativ byrde for den enkelte skole, ligesom det skaber en usikkerhed omkring, hvor mange penge skolerne kan forvente at få i tilskud til undervisningen.

    Den nye tilskudsmodel betyder, at frie grundskoler fremover skal have et fast tilskud årligt til specialundervisning pr. elev i stedet for som tidligere at skulle indsende ansøgninger for hver elev. Det giver skolerne en større sikkerhed i forhold til deres årlige budget, da tilskuddet dermed baseres på kendte elevtal og ikke enkeltansøgninger.

    Lovforslaget indeholder også en forlængelse og justering af den midlertidige tilskudsordning for inklusion på frie grundskoler for perioden fra den 1. august 2015 frem til og med den 31. december 2016. Med forslaget følges der op på finansloven for 2015, hvor forlængelsen og justeringen er indregnet.

    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2015. Lovforslaget har virkning for fordeling af tilskud fra skoleåret 2016-17.

    Læs lovforslaget her: http://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L180/index.htm







    Arkiv