Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Vindere af Unge forskere er fra privatskoler

    29. april 2015
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • De unge forskere fra Privatskolerne har klaret sig flot og har leveret nogle fremragende projekter på et højt fagligt niveau, også i forhold til den projekt- og problemorienterede arbejdsform. En samlet vinder, to førstepræmier, en anden og en tredjepræmie blev det til for elever fra privatskoler. Tre skoler er desuden repræsenteret blandt Boblerne. DP undersøger i øjeblikket højt præsterende skoler.

    "Unge Forskere" er Danmarks talentkonkurrence for børn og unge med interesse for naturfag. Formålet med Unge Forskere er at finde, anerkende og udfordre talenter indenfor naturvidenskab, teknologi og sundhed.

    I går blev vinderne fundet som afslutning på arrangementet Science i Forum 2015.

    Elever fra Privatskolerne var mere en flot repræsenteret, da priserne skulle uddeles af Protektor for Unge Forskere, Hans Kongelige Højhed Prins Joachim og Undervisningsminister Christine Antorini.

    Physical Science: Rektangelrokeringer fra Kolding Realskole

    Samlet vinder i juniorkategorien og 1. præmie i Physical Science gik til Mikael Lindmark Moesgaard fra 9. klasse på Kolding Realskole. Projektet ”Rektangelrokeringer” beskrives som et projekt i en kategori helt for sig selv. Her kombineres den naturvidenskabelige metode med matematiske kompetencer udover det sædvanlige.

    2. præmien i kategorien Physical Science gik til projektet Anti-drag wing, om lavere aerodynamisk modtand på biler, af Erik Bak, Nikolaj Linde og Kasper Alsted fra Bagsværd Kostskole og Gymnasium.

    Life Science: Projekt Mæljø fra Brenderup og Omegns Realskole

    Kathrine Henriksen, Julie Haugaard og Amalie Rosendal fra Brenderup og Omegns Realskole vandt 1. præmien i kategorien Life Science. Projektet ”Mæljø” tager udgangspunkt i en hverdagsproblematik omkring mad- og ressourcespild. Eleverne har analyseret sig systematisk frem til en løsning under hensyntagen til såvel ressourceforbrug, økonomi og minimering af madspil.

    Mange ”Boblere”

    ”Boblere” i Life Science kategorien blev Silje Sofie Sloth Langhave, Catherine Harbo Christiansen og Estrid Rose Schou Haugen fra 4. klasse på Sct. Mariæ Skole i Aalborg med projektet ”Når grønt bliver brunt”. ”Boblere” blev også Freja Marie Nejsum og Charlotte Andersen fra Skt. Josefs Skole i Roskilde med projektet ”Kampen mod multiresistens”. Det samme gjaldt projektet ”Optimering af maling” af Helena Mladenovski, Oliver Reith Sørensen og Mathilde Bagger fra ”Bagsværd Kostskole og Gymnasium”.

    3. præmie i Technologi

    3. præmien i kategorien Technologi gik til Joakim Palmqvist, Skt. Josefs Skole i Roskilde, med projektet ”Fiske forrådnelsessensor”, der primært handler om at undgå madspild.

    Hvad er det på skolerne, der virker? Fagligheden og anstrengelsens poesi

    ”De unge forskere” fra Privatskolerne har klaret sig flot og har leveret nogle fremragende projekter på et højt fagligt niveau - også i forhold til den projekt- og problemorienterede arbejdsform. 

    Danmarks Privatskoleforening har taget initiativ til at få undersøgt en række medlemsskolers pædagogiske praksis med det formål at finde de faktorer, der netop gør disse skoler til højt præsterende skoler i forhold til bl.a. elevernes faglige udvikling. Hvad er det i skolernes rammebetingelser, undervisningsmiljø samt værdimæssige og sociale kontekst, der skaber forudsætningerne for elevernes gode læringsresultater?

    Undersøgelsens sigte er dels at kortlægge de faktorer, der fremmer de frie grundskolers faglige udvikling, dels at bidrage vidensmæssigt i forhold til den pædagogiske og didaktiske udvikling af den samlede danske grundskole og derigennem kvalificere og nuancere den uddannelsespolitiske debat om de forskellige grundskoletilbud, som findes i Danmark.

    Undersøgelsen, navngivet "Fagligheden og anstrengelsens poesi", foretages af Professionshøjskolen Metropol. Den forventes offentliggjort i oktober 2015.

    Læs om de Unge forskeres projekter her:

    Samlet vinder og 1. præmie Physical Science - Rektangelrokeringer

    1. præmie Life Science - Projekt Mæljø

    2. præmie Physical Science - Anti-drag wing

    3. præmie Technology - Fiske forrådnelsessencor

    Bobler Life Science - Når grønt bliver brunt

    Bobler Life Science - Kampen mod multiresistens

    Bobler Life Science - Optimering af maling







    Arkiv