Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

100 år med "stå mål med”

    4. juni 2015
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • D. 5. juni fejrer vi 100-året for Grundloven af 1915. Der er mange gode grunde til at fejre den. Med den fik bl.a. danske kvinder valgret efter årtiers pres. Med denne grundlov blev også en væsentlig ramme for de frie skolers virke sat. De skal ”stå mål med”.

    I Danmark har vi ikke skolepligt, men undervisningspligt. Det betyder, at skolen eller forældrene altid skal kunne godtgøre, at børnene bliver undervist. Når børnene bliver indskrevet på en fri grundskole, tager skolen ansvaret for undervisningen af børnene. Undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. ”Stå mål med-begrebet”, så dagens lys med skoleparagraffen i Grundloven af 1915.

    Forældrenes ret til at vælge et alternativ til folkeskolen findes i den nuværende Grundlovs § 76. Enhver privatskole har frihed til at angribe sine opgaver med udgangspunkt i dens værdisæt, så længe det sker uden at bryde statens og samfundets tillid. Frihedens følgesvend er ansvarlighed. Ingen er fritaget fra at tage ansvar for egne handlinger. Alternativet er, at der er nogen, der blander sig i, hvordan man opfører sig. Det er de frie skolers vilkår.

    Hvad vil det sige ”At stå mål med”?

    De frie skoler kan frit vælge undervisningens indhold og metode. At ”stå mål med” betyder, at elever, der forlader 9. klasse efter at have gået på en privat- fri grundskole, må have fået en uddannelse, der giver dem de samme muligheder, som hvis de havde valgt en anden skoleform. Undervisningen skal give dem de samme muligheder for at erhverve sig viden og færdigheder, og den enkelte elev skal have samme mulighed, som alle andre unge for at gå videre på en ungdomsuddannelse, fx gymnasiet.

    Frirum

    Skolerne kan vælge at benævne fagene anderledes og lade de faglige mål indgå i anderledes kombinationer og forløb, men der stilles krav om faglige discipliner og slutmål inden for det humanistiske, det praktisk / musiske og det naturvidenskabelige område. Men disse krav kan opfyldes i overensstemmelse med skolens overbevisning og ønske om tilrettelæggelse af undervisningen.

    Mange skoler tilbyder med udgangspunkt i skolens værdigrundlag anderledes fag, fx ”Medborgerskab”, særlige musisk-kreative fag, selvdefinerede eller anderledes fag som "Krop og stemme", ”Astronomi” eller ”Kinesisk”. Ganske mange private skoler vælger at begynde undervisningen i visse fag tidligere end i folkeskolen.

    Friheden som forudsætning

    Grundloven af 1915 var endnu et skelsættende kapitel i de frie skolers historie. Privatskolerne er frie grundskoler, og friheden er en afgørende forudsætning for skolernes virksomhed. De tre grundpiller, som er afgørende for de frie skoleformer, er fortsat: Forældreretten, mindretalsretten og skolefriheden. Privatskolerne udnytter retten til at være anderledes, samtidig med at de tilpasser sig omverdenens krav og forventninger. At fastholde frihedsgraderne for privatskolerne er væsentligere end alt andet. Især friheden til at tilrettelægge undervisningen ud fra egne principper.

    Klaus Berntsen, ophavsmand til Grundloven 1915, udtalte dengang: ”Vi har ikke Skoletvang, vi har Undervisningspligt, Pligt for enhver Fader eller Værger til at sørge for sine Børns forsvarlige Undervisning, men ved hvem det sker, og hvor det sker, samt på hvad Måde det sker, er det de omtalte Forældres eller Værgers sag at tage Beslutning om”.

    Mange muligheder for fællesskab om læring

    De frie og private skoler har i Danmark skabt varieret skoletilbud, som giver forældre og elever mange forskellige muligheder for tilbud om fællesskab om læring. Der findes intet klart og enkelt svar på, hvilken pædagogik, metodik eller skoleform, der er den bedste. Men der findes mange forskellige tilbud, som hver især tiltrækker forældre. Det er privatskolernes store styrke, og det er den styrke, som vil føre de private skoler ind i fremtiden: Privatskolerne er et alternativt valg – ”der står mål med”!


    Skoleparagraffens udvikling:

    Grundloven af 1849

    ”De Børn, hvis Forældre ikke have Evne til at sørge for deres Børns Oplærelse, ville erholde fri Underviisning i Almueskolen”

    Grundloven af 1915

    ”De Børn, hvis Forældre ikke har Evne til at sørge for deres Oplærelse, har Ret til fri Undervisning i Folkeskolen. Forældre eller Værger, der selv sørger for, at Børnene faar en Undervisning, der kan staa Maal med, hvad der almindelig kræves i Folkeskolen, er ikke pligtige at lade Børnene undervise i Folkeskolen”.

    Grundloven af 1953 (nuværende)

    ”Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen”.







    Grundloven

    Arkiv