Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Oh how I want to be free…

    11. juni 2015
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • I dag åbner Folkemødet 2015. Danmarks Privatskoleforening deltager. Her er mulighed for varetagelse af sektorens interesser til en begivenhed, hvor lovgivere, beslutningstagere og meningsdannere er tilstede. Med mere end 25.000 gæster om dagen forventes Folkemødet at blive det største i de fem år, det har været afholdt.

    Folkemødet handler om dialog. Det er det rigtige sted at starte, når noget eller nogen skal flyttes: Vi vil være ”fri” – vi vil også gerne være fri for den undertone, der igen i disse dage får kraft via medierne: ”Privatskolerne er en succes, fordi folkeskolerne fejler”. Folkeskolens aktører har faktisk, ud fra måske andre forudsætninger og holdninger, et ønske om – præcist som vi – at give vores børn det bedste skoleliv.

    De frie og private skoler skaber et varieret skoletilbud. Forældrene har ret til at vælge et alternativ til folkeskolen, som det fremgår af Grundlovens § 76. Enhver fri skole har frihed til at angribe sine opgaver med udgangspunkt i dens værdisæt. På Folkemødet fortsætter vi dialogen om det nødvendige frirum. Vi vil bevare ordentlige vilkår for selvstændige, alternative og frie grundskoler ved siden af en velfungerende folkeskole.







    Arkiv