Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Danmarks Privatskoleforening deltog i Sorø-mødet 2013

    9. august 2013
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Danmarks Privatskoleforening deltog i Sorø-mødet 2013: Klar til fremtidens skole

    Traditionen tro mødtes politikere, forskere og skolefolk i begyndelsen af august på Sorø Akademi. Danmarks Privatskoleforening var repræsenteret af formand Kurt Ernst. I år var temaet den nye folkeskolereform og ledelsesudfordringerne frem til skolestart 2014.

    Spørgsmålet der blev stillet var: Hvad er de væsentligste ledelsesudfordringer, der skal løses, når den nye folkeskole skal være klar til august 2014?

    Ledelsesudfordringerne er vidtfavnende, og deltagerne var på mødet har med til at udpege de væsentligste. Som en del af mødets tema stilledes der blandt andet skarpt på den pædagogiske ledelsesudfordring, der ligger i at skabe varieret undervisning, som er en del af folkeskolereformen.

    Kurt Ernst siger om Sorømødet: "Det var på alle måder en stor og oplivende oplevelse at deltage i Sorømødet. De frie grundskoler er en del af den store familie, hvor man tydeligt mærker viljen til, at den danske grundskole skal løftes – noget godt skal gøres endnu bedre! Skolen skal løftes – ikke mindst i faglig henseende, og måderne er mangfoldige. Det nytter blot ikke med mere af det samme! Undervisningsminister Christine Antorini var i topform med et smittende engagement, og både ministeren og hendes dygtige medarbejdere fortjener stor ros og anerkendelse for et arrangement i topklasse."







    Arkiv