Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Velgørende institution og moms

    9. august 2013
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Danmarks Privatskoleforening erfarer nu, at der er etableret møde mellem Ministeriet for Børn og Undervisning og Skatteministeriet om en endelig afklaring af den ”momsudfordring”, der dukkede op i foråret på baggrund af revisionsfirmaers henvendelse til en række frie grundskoler.

    Udfordringen består i, at revisionsfirmaer har sendt oplysninger ud til skolerne om muligheden for at opnå en momskompensation, såfremt skolen godkendes som en almennyttig institution. Det er vores opfattelse, at mødet mellem ministerierne vil resultere i en klar udmelding om, at denne del af skattelovgivningen ikke har været tiltænkt de frie grundskoler, men kirkelige og andre velgørende institutioner, hvis økonomi er baseret på frivillige bidrag.

    Vi konstaterer heldigvis, at ingen af vores medlemsskoler på nuværende tidspunkt har forsøgt at blive godkendt som almennyttig institution med momskompensation for øje. Vi kan godt se, at en godkendelse i første omgang kan betyde en væsentlig gevinst for skolen - hvis man ser bort fra høj grad af ekstra administration - men vi er overbeviste om, at det kan få tilskudsmæssige konsekvenser.

    Indtil der foreligger et resultat af møderne, kan vi ikke anbefale, at skolerne ansøger om at få status som velgørende institution. 







    Arkiv