Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Tre faktorer gør eleverne dygtige

    30. november 2015
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Vi ved nu, via en undersøgelse, hvilke faktorer, der gør, at elever kan blive dygtigere, end man kunne forvente ud fra deres socio-økonomiske baggrund. En ny rapport giver relevante svar på nogle af de mest aktuelle skolespørgsmål for øjeblikket. Her er en anderledes vinkel på historien om ”Den gode skole” og ”Hvad skaber læring? – en historie baseret på evidens og ikke på ”synsninger”.

    Stabilitet. Trivsel. Og organisering af læring - er de tre gensidige faktorer, der giver et højt niveau i forhold til elevers personlige og faglige udvikling, ifølge rapporten, der indeholder et væld af tal og eksempler fra praksis:

    "Altså, det er en striks skole, der er ikke noget med at være tilbagelænet. Ligeglad. Det kan man ikke være her!” – sådan citeres en elev på en af de højtpræsterende skoler. Eleven udtrykker en ambitiøs kultur og sin egen motivation.

    Et godt samspil mellem forventningsafstemning, motivation og faglig kompetence - kombineret med en skolekultur, hvor det er velset at dygtiggøre sig, have ambitioner og være grundig og arbejdsom – den skole vil tydeligt kunne se, at eleverne flytter og løfter sig mere, end man kunne forvente ift. elevernes sociale- og økonomiske baggrund. Skolerne løfter både de svageste og de stærkeste elever.

    Rapporten er udarbejdet af Metropol i samarbejde med Danmarks Privatskoleforening. Med denne undersøgelse er der nu mulighed for at levere et sagligt indlæg i debatten om, hvad der skaber en god grundskole i Danmark.

    ”Fagligheden og anstrengelsens poesi”. Læs undersøgelsesrapporten her

    Her er nogle af de undertemaer, som rapporten behandler:

    Institutionel stabilitet
    Værdier
    Skoleledelse
    Klassestørrelse
    Balancen mellem tradition og udvikling
    Regeloverholdelse
    Trivsel
    Trivselstiltag
    Sprogtone
    Håndtering af elevens personlige situation
    Organisering af læring
    Læringsmiljø
    Arbejdsomhed som dyd
    Lektielæsning
    Læreren som faktor
    Evaluering og feedback
    Karakterer og test
    Elever med særlige behov
    Inklusion
    Talentudvikling
    Elevernes egen-motivation

    Danmarks Privatskoleforening står til rådighed for yderligere information og kontakt til relevante aktører.

    Kontakt:
    Simone Dalsgaard

    33307927/60771719

    Mere om rapporten og kort opsummering:

    Hvad skaber højtpræsterende skoler?
    Spørgsmålet om, hvad der skaber læring og gode præstationer i grundskolen er meget diskuteret, men der er ikke foretaget mange undersøgelser af danske skoler, som belyser dette. Danmarks Privatskoleforening vil gerne bidrage vidensmæssigt i forhold til den pædagogiske og didaktiske udvikling af den samlede danske grundskole og offentliggør nu vedhæftede undersøgelsesrapport.Danmarks Privatskoleforening og Institut for Ledelse og Forvaltning på Professionshøjskolen Metropol indgik i september 2014 en samarbejdsaftale med det formål at undersøge, hvad det er, der gør mange af foreningens medlemsskoler til højtpræsterende skoler[1]. Hvad er det i skolernes rammebetingelser, undervisningsmiljø samt værdimæssige og sociale kontekst, der skaber forudsætningerne for elevernes gode læringsresultater? Hvorfor løfter disse skoler eleverne mere, end man skulle forvente?Rapporten, benævnt ”Fagligheden og anstrengelsens poesi”, fortæller, at institutionel stabilitet, trivsel og organisering af læring er gensidigt understøttende - og tilsammen kan disse faktorer bevirke et højt niveau i forhold til elevers personlige og faglige udvikling. Med reference til disse tre grundlæggende faktorer eller variabler udspiller der sig et væld praksisser, som resulterer i, at eleverne bevæger sig fra at skulle undervisningspligten til at ville og kunnepræstere fagligt og personligt. De tre variabler forklarer altså skolernes høje præstationer kombineret med en skolekultur, hvor det er velset at dygtiggøre sig, have ambitioner og være grundig og arbejdsom.

    ”Fagligheden og anstrengelsens poesi”. Læs undersøgelsesrapporten her
    ”Værdierne gør forskellen”. Læs publikationen her

    Kort opsummering af undersøgelsens resultater

    Institutionel stabilitet

    Institutionel stabilitet på undersøgelsesskolerne kommer samlet til udtryk som en strategisk tilgang til ledelse af både kontinuitet og udvikling. I praksis er der tale om ledelse, der tilstræber at balancere mellem en organisation og kultur, stærkt bundet op på traditioner og historie - og et samfund i hastig udvikling. Institutionel stabilitet handler med andre ord om at værne om de værdier, regler og traditioner, der virker og skaber tryghed samtidig med, at der er en åbenhed for ny viden, der kan udfordre den værdimæssige kontinuitet, der stabiliserer.
    Institutionen er tydelig for dens omgivelser, og derved bliver den meget stærk på forventningsafstemning i forhold til forældre og elever, hvilket betyder, at både ledelse og medarbejdere i udførelsen af deres arbejde og i gennemførelsen af deres pædagogiske intentioner får en høj legitimitet funderet i værdigrundlag, i traditioner, i forventningsafklaring og i, at deres funktion og rolle er afklaret.

    Trivsel

    Eleverne på skolerne har ifølge undersøgelsen en højere gennemsnitlig trivsel og tryghed end eleverne i folkeskolen.[2] Trivsel skabes i samspillet mellem mennesker. Samspillet forudsætter værdier og regler, som alle parter accepterer og som holdes vedlige og begrundes værdimæssigt og funktionelt ved, at de fremmer, hvorfor vi er der: For at lære noget! Derfor er læringen også en trivselsfremmende faktor. Det skaber trivsel, når eleverne oplever, at læringsmiljøet er kendetegnet ved, at det er "cool" eller velset at dygtiggøre sig. Skolerne har nogle særlige og fælles praksisser, som er med til at skabe tryghed og trivsel:
    Imødekommende og ordentligt sprog og en praksis, hvor der sjældent skældes ud
    Trygt og ordnet skolemiljø med afklarede rammer, roller og ansvar
    Elevernes problemer/udfordringer identificeres og tages alvorligt

    Organisering af læring

    Elevernes læring er alle undersøgelsesskolernes kerneydelse. Institutionel stabilitet og elevernes trivsel afstedkommer læring, samtidig med, at læring virker positivt ind på trivsel og stabilitet.
    Arbejdsomhed og grundighed er værdier, der slår igennem i skolernes læringsmiljø, bl.a. bruger eleverne generelt lang tid hver dag på træning af færdigheder via lektier.
    Det særlige ved skolerne er lærernes engagement, kompetencer og deres forberedthed til undervisningen. Det er et afgørende fælles træk ved skolerne, at lærerne underviser i deres linjefag eller i fag og temaer, hvor de har tilsvarende kompetencer. Der en høj disciplin med hensyn til at rette og give tilbagemeldinger på elevernes arbejde.
    Evaluering i form af karakterer og standpunktsvurderinger er et fælles kendetegn for undersøgelsesskolerne. Alle skoler har et obligatorisk testsystem. Testresultater bruges til formativ evaluering både i forhold til den enkelte elevs faglige og personlige udvikling og i forhold til hvilke vejlednings- og undervisningsmuligheder, skolen skal iværksætte for at tilgodese elevernes behov.
    Alle de undersøgte skoler har specialundervisningsaktiviteter, som er med til at løfte elevernes præstationer. Alle børns faglige, sociale og personlige udvikling bliver fulgt gennem lærere og pædagogers evaluering og gennem tests, og vejledning er en central opgave for de lærere eller ledere, der har ansvaret for organiseringen af special- og støtteundervisningen.
    Skolerne tilbyder faglige muligheder for de elever, der i særlig grad er interesseret i og dygtige til et fagområde. Det giver dem ekstra mulighed for at dygtiggøre sig og indgå i sociale sammenhænge med elever, der har det ligeså. Talentaktiviteter har et fælles kendetegn ved, at aktiviteterne i højere grad er eksperimenterende og innovative.[1] Begrebet ”højtpræsterende skoler” blev defineret ud fra begrebet ”undervisningseffekt”, som Tænketanken CEPOS har stået fadder til, og som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har videreudviklet, men givet navnet ”social reference”.
    [2] Når man sammenligner undersøgelsesskolernes elevers besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen med folkeskoleelevernes svar i den nationale trivselsundersøgelse af folkeskoleelever fra januar 2015.

    Arkiv