Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Overskrift: 7 ud af 10 frie grundskoler afviser inklusionselever!

    10. december 2015
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • 7 ud af 10 frie grundskoler afviser inklusionselever! Sådan lyder overskriften i en artikel i gårsdagens Politiken. Endskønt alle, der har en smule kendskab til skoleverdenen - og ikke mindst den frie grundskolesektor, ved, at der altid ligger noget under sådanne tal, og at tingene aldrig er sorte og hvide, men fyldt af grå nuancer, så kommer en sådan overskrift på tryk – sort på hvidt – sjældent sektoren til gavn.

    Flere skoler har allerede henvendt sig i frustration. De kan ikke genkende billedet af at afvise elever med særlige behov ved skoleporten. Tallene er trukket ud af Ministeriet for børn, undervisning og ligestillings rapport om de frie grundskolers arbejde med inklusion, der blev offentliggjort i fredags. Her fremgår det, at 66 % af de frie grundskoler har sagt nej til elever med særlige behov. Og 46 % af skolerne har opsagt samarbejdet på grund af elevernes særlige behov. Tallene bygger, som flere af de andre tal i rapporten, på skoleledernes skønsmæssige vurderinger. Af de kvalitative interview, der er foretaget i forbindelse med undersøgelsen kommer kompleksiteten i alt dette til en vis grad frem, men fremgår desværre ikke af artiklen.

    Plads til alle

    Tallene frustrerer, ikke mindst hos dem, der føler og reelt tager et ansvar over for alle typer af elever. Og vi skal alle tage ansvar! Alle der har med børn at gøre. Folkeskolen og de private – frie grundskoler. Vi vil gerne slå fast, at det er en ubetinget forpligtelse, at alle børn mødes i en skole, der har fællesskab og ”inklusion” som sin hovedforudsætning. Plads til alle!

    Når man læser en artikel, som den i Politiken i går, føler man stor trang til at kunne forklare politikere, ekspertpersoner og andre om sektorens vilkår og særlige karakteristika, således at der bliver større mulighed for dem til at nuancere deres udtalelser. I inklusionsdiskussionen er hele forståelsen af begrebet, set i forhold til frie grundskoler, med til at mudre tingene. Ja, selv inden for sektoren og i embedsværket, er der blandede forståelser. Så er der jo ikke noget at sige til, at det bliver svært.

    Danmarks Privatskoleforening vil på baggrund af rapportens resultater tage kontakt til politikere og embedsværk for at sikre, at kompleksiteten omkring inklusionsbegrebet bliver forstået, så det sikres, at alle har det samme udgangspunkt, når beslutningerne skal træffes.

    Hvad er det, vi taler om?

    Helt grundlæggende: Hvad er det, vi taler om, når vi taler om inklusion på en fri grundskole? Er det om en bestemt elevgruppe, eller er det en pædagogisk metode, form, tankegang?

    Altså, lad det være sagt igen: Når vi taler om inklusionsopgaven i folkeskolen - omstillingen til øget inklusion, taler vi om, at flere elever med særlige behov skal inkluderes i den ”normale” undervisning. Her betragtes inklusion ud fra en kvantitativ definition, hvor succesen måles på antal af inkluderede elever. Det drejer sig om elever, der tidligere var ”ekskluderet” af ”normalundervisningen”, altså elever med store støttebehov, der tidligere eventuelt har gået på specialskole eller i specialklasse.

    Nogle taler om inklusion i frie grundskoler, som en form for adoption af forståelsen omkring folkeskolen. Inklusion i den frie skoleverden er i virkeligheden et nyt ord, for noget man altid har gjort: Man har aldrig kunnet andet; Frie grundskoler må ikke være specialskoler, frie grundskoler må ikke have specialklasser, man må kun lave enkeltintegreret specialundervisning. Når frie grundskoler optager elever med særlige behov, vil eleverne altid være en del af ”normalundervisningen”. De vil være ”inkluderede”. Med indførelsen af det nye specialundervisningsbegreb, hvor en specialundervisningselev blev en elev, der har stærkt behov for støtte og for mindst 12 lektioner om ugen, opstod der en form for ”restgruppe” af elever, nemlig dem, der tidligere modtog mindre end 12 lektioners støtte om ugen. Der opstod måske et behov for at give denne gruppe en betegnelse? Vupti. Inklusionseleven i den frie grundskole er født! Hvis man altså accepterer denne præmis.

    Kortlægningen af arbejdet med inklusion i frie grundskoler, som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling offentliggjorde i fredags understøtter den tanke, at inklusion handler om en ny elevgruppe ”Inklusionseleverne”; elever med støttebehov under 12 ugentlige lektioner. Men rapporten accepterer samtidigt inklusion som almen pædagogisk metode.

    Hvad er inklusion i en fri grundskole? Og hvad er succeskriteriet? Er det kvantitativt målbart? Det er altid godt at kunne fremlægge konkrete resultater. Men vi har svært ved at anerkende ”inklusionselever” som en ny kategori specialundervisningselever. På de frie grundskoler har det været, og er der kun, den mulighed, at eleverne, uanset støttebehov, er ”inkluderet” i normalundervisningen. Alle elever uanset forskelle i funktionsmåder indgår som del af elevgruppen. Inklusion er en almen pædagogisk organisation og metode, som adresserer hele klassens undervisning. Det syn på inklusion fremgår i rapporten, når den refererer til spørgeskemaundersøgelsen, som skolelederne har besvaret: 97 % er enige eller overvejende enige i, at arbejdet med inklusion foregår som en del af det almene pædagogiske arbejde.

    Er det let at svare på spørgsmål om og i det hele taget tage stilling til inklusion, når det er svært at definere, hvad der ligger i det? Det kan man måske spørge de skoleledere om, der har besvaret spørgeskemaet til undersøgelsen eller ladet sig interviewe?

    Tankevækkende

    I folkeskolen har der nu været arbejdet med inklusion i to år.  Det går blandet. SFI’s inklusionsrapport (april 15), fortæller, at der er tilbageførte specialskole/klasseelever i 30 % af alle klasser, og at 60 % af disse elever ikke får støtte i klassen.[1]

    Cirka 1500 elever i folkeskolen er såkaldt enkeltintegrerede elever, som får specialundervisning i deres almenklasse. På de frie skoler er der også ca. 1500. Det er tankevækkende, når man husker på, at det er ud af et samlet elevantal, der er 500.000 mindre end det i folkeskolen. Hvem kan så hævde, at vi ikke løfter ansvaret? 

    DP vil arbejde for den brede forståelse af inklusionsbegrebet, altså at det er gennem den pædagogiske praksis, at alle elever i den frie skole inkluderes. Tilskudsmæssigt ønsker vi, at puljetilskuddet afskaffes og pengene kommer til skolerne via det almindelige driftstilskud. Dermed får skolerne frihed til hver især at tilrettelægge den pædagogiske praksis, der på den enkelte skole inkluderer alle elever i et socialt og fagligt fællesskab. Det er den forpligtelse, vi har og den, vi alle skal tage ansvar for.


    [1] SFI-rapporten "Inkluderende skolemiljøer - Elevernes roller" er finansieret af Undervisningsministeriet. Se ww.sfi.dk

     

    Arkiv