Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Elevernes undervisningsmiljø

  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Eleverne er ikke omfattet af arbejdsmiljøloven i deres undervisning, men praktiske øvelser og daglige gøremål i fx køkken og i forbindelse med rengøring skal tilrettelægges sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. I den sammenhæng skal eleverne have et lige så sikkert arbejdsmiljø som personalet.

    Derfor er det en opgave for arbejdsmiljøorganisationen.

    Elever er ikke omfattet af arbejdsmiljøloven i undervisningen. I stedet har man vedtaget en særlig "lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø", som omfatter alle forhold i elevers og studerendes "arbejdsmiljø"

    Undervisningsmiljøet på skoler skal fremme elevernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også skolens psykiske og æstetiske miljø.

    Eleverne skal medvirke til og samarbejde med ledelsen at opretholde et godt undervisningsmiljø og bidrage til at de foranstaltninger, der træffes for at fremme et godt undervisningsmiljø virker efter hensigten.

    Eleverne har ret til at vælge undervisningsmiljørepræsentanter til at varetage deres interesser. Undervisningsmiljørepræsentanterne deltager i skolens sikkerheds- og sundhedsarbejde, når der behandles forhold af betydning for elevernes undervisningsmiljø.

    Skolens ledelse skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på skolen Den skal revideres, når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hvert tredje år.

    Undervisningsmiljøvurderingen skal indeholde en kortlægning af skolens fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø, en beskrivelse af eventuelle problemer, en handleplan og en opfølgningsplan.

    Det er bestyrelsen og skoleledelsen på en fri grundskole, der har ansvar for skolen og skal sørge for, at kravene til undervisningsmiljøet bliver opfyldt.

     

     Rasmus Bondo Vester

    Rasmus Bondo Vester

    Fuldmægtig

    3330 7935

    Rasmus er nyansat pr. 1. august 2019.


     Simone Dalsgaard

    Simone Dalsgaard

    Chefkonsulent, kommunikationsansvarlig

    33307927
    60771719

    Send sikker mail til Simone (OBS Under test!!!)