Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Ledelseskursus for gymnasieledelse og grundskoleledelse ved de private gymnasier

  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • 8. september - 9. september 2020

    Vi glæder os til at byde velkommen til to spændende dage med oplæg og debat om bl.a. elevers oplevelse af virtuel undervisning, private gymnasiers plads i den moderne verden samt om kriser og kriseledelse.

    Tirsdagens program starter med oplæg af Professor på Syddansk Universitet, Ane Qvortrup, der vil tale om  "Elevernes oplevelse af den virtuelle undervisning under Corona-nedlukningen – hvad fortæller de os om perspektiverne heri?
    Efterfølgende er der erfaringsudveksling. Hvad har vi lært? Hvordan kan vi bruge disse erfaringer til at udvikle skolerne?

    Herefter er der oplæg og debat ved politisk redaktør på TV2, Troels Mylenberg, med temaet "Har de private gymnasier en plads i vores moderne verden?"

    Dagens faglige program afslutter med oplæg af Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier.

    Onsdagens tema er "Kriser og kriseledelse" belyst med oplæg af filosof Anders Fogh Jensen. Herefter vil Professor Finn Frandsen og Professor Winni Johansen fra Aarhus Universitet tale om "Krisekommunikation og kriseledelse i uddannelsessektoren - Fra snyd, nedskæringer og IT-nedbrud til skoleskydning og pandemier"

    Se hele programmet:  Klik her

    Pris:

    Prisen for kurset er kr. 3.400 pr. deltager. Skolen vil modtage en samlet opkrævning for alle deres tilmeldte.

    Tilmelding:

    Skolerne kan tilmelde det antal ledere, de ønsker.

    Skolerne skal på ingen måde holde sig tilbage med hensyn til tilmeldinger. Vi vil gøre vores yderste for at få plads til alle dem som skolerne måtte tilmelde.

    Tilmelding via foreningens hjemmeside: https://www.tilmeld.dk/ledermode20

    Deadline for tilmelding:
    Senest fredag 21. august 2020