Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Tilbud fra Naturvejledning Danmark: Krible Krable-projekt 2021

    18. februar 2021
  • fb
  • tw
  • li
  • em
  •  DSC7137 foto jakobvind

    Tilbud fra Naturvejledning Danmark: Krible Krable-projekt 2021

    Målet med Krible Krable-projektet er at inspirere pædagoger og lærere i dagtilbud og op til 3. klasse til at tage med børnene på små ekspeditioner i naturen.

    Årets tema i Naturvejledning Danmarks Krible Krable univers er forskellighed. Håbet er, at inspirationsmaterialer og aktiviteter kan så et frø hos de yngste skoleelever og børn i dagtilbud, der sidenhen kan spire og gro til en forståelse af de store udfordringer i vores verden lige nu med mange truede arter og biodiversitet, der forringes. Naturvejledning Danmark ønsker, at børnene med en legende tilgang får åbnet øjnene for, hvordan man selv påvirker naturen.

    Til årets tema forskellighed er der udviklet pædagogisk materiale, man kan bestille i Krible Krable-universet. Det pædagogiske personale og lærerne opfordres til at afholde en lokal Børne-Bioblitz. Det er et slags øjebliksbillede af, hvor mange smådyr, der er i et bestemt område på et bestemt tidspunkt, eventuelt i samarbejde med den lokale naturvejleder.

     

    Brug naturvejlederen

    Naturvejledning Danmark opfordrer det pædagogiske personale og lærere til at benytte sig af hjælp fra lokale naturvejledere. Der er naturvejledere, som har meldt sig til årets tema, og de råder over det udstyr, man kan få brug for til natur-ekspeditionen. Desuden afholder naturvejlederne ca. 550 Krible Krable-arrangementer til dagtilbud, indskoling og børnefamilier.

    Sådan gør du:

    www.kriblekrable.dk kan alle ansatte i dagtilbud og på skoler fra 1. marts bestille gratis materialer til årets tema:

    ForskelLighed – et inspirationshæfte om at se forskelle og ligheder mellem dyr og de grupper, de tilhører. Her findes også et væld af idéer til aktiviteter om dyrene.

    Forskellighedsdug – en dug, der guider børn og voksne til at lægge mærke til de små forskelle og ligheder, der tilsammen kan give et fingerpeg om, hvilket dyr det drejer sig om.

    Vejledning i Børne Bioblitz – hvor det gælder om at finde flest forskellige arter mere end at artsbestemme

    Damen, der blev et træ – en højtlæsningsbog skrevet og illustreret af Dorte Abrahamsen om en vild have, som damen ville give en kærlig hånd. Bogen kan børnene få med hjem til deres familier.

    Henvend dig eventuelt til din lokale naturvejleder for inspiration, råd og vejledning.