Logo hvid paa blaa Facebook Mynewsdesk
 

Velkommen til DP-Seniorerne

  • fb
  • tw
  • li
  • em
  • Hvad er DP-Seniorer? DP-seniorer er et forum for tidligere ledere og bestyrelses­medlemmer på privatskoler, der er med­lemmer af Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier. Vores forening blev igangsat sommeren 2006 og blev for­melt etableret på den stiftende generalforsam­ling d. 12. marts 2007.

    Hvorfor DP-Seniorer? DP-Seniorer er skabt ud fra troen på, at et sådant forum kunne være til glæde for de mange, der i deres arbejdsliv har haft en stor interesse i at udvikle og præge deres skoler, og dermed Danmarks Private Skoler, og som derfor stadig kan have et ønske om at følge med i udviklingen på området.
    Gennem årene har mange haft tætte og gode samarbejdsrelationer og har dermed været hinandens netværk. Netværk, hvor man ikke alene har kunnet drøfte faglige problemer, men har også lært hinanden at kende på det personlige plan. Muligheden for fortsat at holde kontakten vedlige med hinanden er i DP-Seniorer.

    Hvad tilbyder DP-Seniorer? Et par gange om året afholder vi arrangementer af forskellig art, såsom foredrag, udstillings- og teaterbesøg med efterfølgende middag og tid til socialt samvær. DP-Seniorer har fået skabt et forum for tidligere ledere og bestyrelsesmedlemmer, der både er hyggeligt og inspirerende uden at blive alt for nostalgisk - og hertil bidrager de mange ledsagere i høj grad.

    Ved samtlige arrangementer giver formanden eller sekretariatschefen for Danmarks Private Skoler en orientering om arbejdet i DP.

    Ud over mulighed for deltagelse i de årlige arrangementer, modtager man som medlem af DP-Seniorer formandens beretning. Medlemmerne opfordres til at tilmelde sig det elektroniske nyhedsbrev via Danmarks Private Skolers hjemmeside.